Egyptens pyramider er altid blevet betragtet som et af verdens vidundere. Disse enorme grave er for tidligere herskere og faraoer som skulle rejse til det næste liv. Pyramidernes skrånende form skulle symbolisere solens hældende stråler, som kongen/faraoen skulle stige til himmels.
Den første pyramide blev lavet af faraoen Djoser. Pyramiden lignede dog ikke de senere dynastiers, da denne lignede en trappe der var lavet af adskellige Mastabaer stablet på hinanden. Først da Djosers søn Sneferu’s (den første farao i d. 4 Dynasti) betydelige ændring på pyramidernes design, gik man over til de mere trekantede pyramider. Den største af de ægyptiske pyramider er faraoen Khufu’s (også kendt som Keops - søn af Sneferu) pyramide der er kendt som Den store pyramide i Giza. Altså var pyramide alderen en familietradition, der døde da de ægyptiske borgere begik oprør og den første Mellemperiode startede (7 - 10 dynasti). Dog har nogle få faraoer fået bygget en pyramide, i de senere dynastier. Faraoerne ønskede heller ikke i de senere dynastier at begraves i pyramider, de vidste at de blev et let bytte for gravrøvere, og fortræk derfor at blive begravet ind i en klippe, (Kongernes dal).
Af de tre pyramider på Giza-plateauet er det kun Khufus, som er på listen over vidundere. De to mindre, bygget til Khufus søn og sønnesøn , er ikke med. Khufu-pyramiden er det eneste af antikkens syv vidundere, som stadig findes. Traditionen med at bygge pyramider stammer fra det gamle Ægypten og er en udbygget version af mastabaen eller ’platformen’, som dækkede kongelige gravmæler. Pyramiderne er de ældste af antikkens vidundere. I middelalderen troede de kristne, at pyramiderne på Giza var kornkamre, som den bibelske Josef havde brugt til at gemme mad for faraoen til de ’syv magre år’.
|
