Pyramider Egypten fakta - Online web guide

Egypten fakta

Ægypten eller Egypten er et land i Afrika. Grænselandene er Israel, Saudi-Arabien, Sudan og Libyen. Ægypten har en lang historie bag sig med en kultur, som har påvirket både den jødiske og den græske civilisation, og følgelig også den romerske. Idag Islam er den dominerende religion i Ægypten. Ægypten er en af det vigtigste medlemmer af Den Arabiske Liga.

Historie

Værktøj og andre arkæologiske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60.000 år. Omkring 3300 f.Kr. dukker en dominerende politisk og religiøs kultur op.

Historikerne opdeler almindeligvis den ægyptisk civilisation i disse perioder:

Den prædynastiske periode

De tidligste dynastier, 1.-2. dynasti, 2575-2134 f.Kr.

Det gamle Rige, 3.-6. dynasti, 2134-2040 f.Kr.

Det mellemste Rige, 12.-14. dynasti, 2040-1640 f.Kr.

Det nye Rige, 18.-19. dynasti, 1550-1070 f.Kr.

Mellem de tre sidstnævnte perioder opererer man med hhv. Første Mellemperiode (9.-11. dynasti) og Anden Mellemperiode (15.-17. dynasti). I disse mellemperioder er landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer

Den sene Periode

Persertiden

Den græsk-romerske Periode, 340 f.Kr. - 30

I år 639 erobrer araberne Egypten fra det byzantinske rige og introducerer dels det arabiske sprog og dels Islam. Kunsten begynder igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrer det shiitiske dynasti, Fatimiderne Egypten og etablerer Kairo som sin hovedstad. Dette styre varer til 1171, hvor Saladin erobrer Ægypten og slår det sammen med Syrien. Desuden konverteres Egypten til Sunni Islam. I 1250 gør mamelukkerne, som oprindelig er kommet til Egypten som krigsfanger, oprør og vinder magten. Under deres styre bliver Egypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 bliver Kairo erobret af sultan Selim I, som reducerer Ægypten til en provins i det Osmanniske Rige.

Det ottomanske styre består indtil 1798, hvor en fransk ekspedition under ledelse af en ung officer ved navn Napoleon Bonaparte invaderer Ægypten. Formålet er at blokere den engelske adgang til Indien. I slaget ved Abukir i 1798 tilintetgør englænderne de franske styrker, som må forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse får dog stor indflydelse på Egyptens fremtid som følge af kontakten med vesten.

Efter Muhammad Ali begynder det at gå tilbage med økonomien på trods af åbning af Suez kanalen i 1869 - bygget med fransk hjælp. Da det kniber med tilbagebetaling af udenlandske lån, tvinges Ægypten i 1875 til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjælper englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør, hvilket ender med, at England sætter sig på magten i Egypten og udnævner en engelsk administrator. I 1922 afsluttes protektoratet med, at Ægypten bliver et monarki under kong Fuad. I 1937 efterfølges han af kong Farouk, og de engelske tropper trækker sig ud af Ægypten, bortset fra Suez området.

Efter krigen vokser de nationalistiske følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtager hæren kommandoen og tvinger kong Farouk, som mest er blevet kendt for sit playboy tilværelse, til at træde tilbage. I 1953 afskaffes monarkiet, og Ægypten bliver en republik med general Muhammad Naguib som landets første præsident.

I 1954 tvinger oberst Gamal Abdel Nasser, Naguib til at træde tilbage og bliver selv præsident. Da vesten afviser at finansiere den ønskede Aswan dæmning, nationaliserer Nasser Suez kanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderer Ægypten. Efter pres fra USA, Sovjetunionen og FN må de dog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden vokser til skyhøjde.

Nasser dør i 1970 og efterfølges af sin vicepræsident, Anwar Sadat. I november 1977 tager Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge Jerusalem og tale i Knesset. Den endelige aftale underskrives den 26. marts 1979 i Washington. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerer Ægypten og Israel diplomatiske forbindelser - til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden.

Så stor er forbitrelsen, at Sadat i 1981 bliver dræbt af muslimske fundamentalister. Hans efterfølger Hosni Mubarak opfylder den indgåede fredsaftale, men kritiserer kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Ægyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Ægypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere markedsorienteret med liberalisering og privatisering.

Historiske byer

Deir el Medina er i Ægyptens historien en landsby hvor de bedste af rigets håndværkere boede. Disse håndværkere stod under direkte kontrol af den siddende farao, hvilket betyder, at de var sat uden for loven. Deres landsby var strengt forbudt for uvedkommende og beskyttet af tre kontrolposter bevogtet af militær.
Håndværkernes arbejde bestod i at udarbejde, i tæt samarbejde med faraoen, de hellige grave i henholdsvis kongernes og dronningernes dale. Desuden opførte de også evighedstempler for faraonerne, heriblandt Ramesseum (Ramses II evighedstempel) som er det største. Evighedstemplets funktion var at overføre en evig strøm af energi til faraos ka (sjæl), således han kunne udholde det enorme pres at være farao.

For mere læsning herom er det klart anbefalingsværdigt, at kaste et blik på den engelske side af samme navn.

Geografi

Ægypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til Gazastriben og Israel, mod nord til Middelhavet, mod vest til Libyen, mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km². Klimaet har yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, Katharinabjerget med 2642 meter over havet, ligger i den sydlige del af Sinaiørkenen. Ægypten har kontrollen over den næsten 200 km lange Suezkanal, den korteste søvej mellem Det Indiske Ocean og Middelhavet.

Landet består af fire større geografiske regioner, Nildalen og deltaet, Den arabiske ørken, Den libyske ørken og Sinai ørkenen. Nildalen er godt 1530 km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred. Nord for Edfu typisk 8-16 km. Fra Cairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare delta. Den arabiske ørken er en udvidelse af Sahara. Den indeholder kun få oaser og er stort set ubeboet. Den nubiske ørken er en højslette, som fortsætter ind i Sudan. Sinai halvøen er også en ørken.

Nilen, Ægyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver Herodot kaldte Ægypten for "Nilens gave" omkring 450 f.Kr. Nilen er med sine 6.500 km verdens længste flod. Den kan besejles så langt syd på som Aswan, hvor den første katarakt ligger. Aswan High Dam har skabt en reservoir - "Lake Nasser" eller "High Dam Lake" - som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor oversvømmelse betød masser af vand til vanding og følgfelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai halvøen. Ca 35% af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: majs, hvede, ris, byg, sukkerrør, kartofler, løg mv. Hertil kommer en særdeles stor bomuldsproduktion samt alle former for frugter. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Egypten importere næsten halvdelen af sine fødevarer.

Nogen har kaldt Ægypten for "Nilens gave".

Olie er Ægyptens mest værdifulde eksportvare, efterfulgt af bomuld og bomuldsprodukter. Turisme, drift af Suez kanalen samt indtægter fra egyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Hvad der overraskede mig er, at Egypten siden 1930 har været den betydeligste producent af arabiske film til biograf og TV. Det bør også nævnes, at Cairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse.

Vigtige Byer

Abydos, Alexandria, Aswan, Asyut, El-Mahalla, El-Kubra, Gizeh, Hurgharda, Luxor, Cairo, Kom Ombo, Port Safaga, Port Saïd, Sharm el-Sheikh, Shubra el-Khema, Suez, Zagazig.

Demografi

De fleste ægyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, som fulgte efter den muslimske erobring i det 7. århundrede, blandet med den oprindelige befolkning. Knap halvdelen af den 70 millioner store befolkning (2002) er bønder - fellah på arabisk. De ægyptiske koptere, et kristent mindretal, udgør ca 6%. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. Nubierne syd for Aswan, har antaget den arabiske religion og kultur, men de taler stadig nubisk. Nomaderne i ørkenområderne er enten arabere eller berbere.

Det officielle sprog er arabisk. Det koptiske sprog bruges efterhånden kun i den kirkelige liturgi. Ca 94% af ægypterne er sunni muslimer. Der er selvfølgelig også små grupper af græsk ortodokse, romersk katolske, armeniere og jøder, især i byerne. Ægypten har en stor befolkningstilvækst. I 1995 var ca 40% af befolkningen under 15 år. Den årlige befolkningstilvækst udgjorde i 1990-erne 2.3%. Det betyder, at befolkningstallet stiger med 1½ million om året. Omkring 99% bor i Nildalen eller i deltaet. Det beboede areal udgør ca 35.000 km², svarende til Danmark minus Sjælland.

I 1940'erne var ca 80% af den ægyptiske befolkning analfabeter. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50%. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "al-Azhar" i Cairo, verdens ældste universitet, grundlagt i 970, varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Ægyptens største.